Læseplan for tysk gældende fra august 2008
Formål for faget tysk
Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.
Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.
Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. Eleverne får herigennem mulighed for at lære at forstå mennesker som unikke og og ligeværdige med kulturelle forskelle.
Slutmål for faget tysk
Efter 9./10. klassetrin
Kommunikative færdigheder
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Sprog og sprogbrug
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Sprogtilegnelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Kultur- og samfundsforhold
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Trinmål for faget tysk
Efter 7. klassetrin
Kommunikative færdigheder
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Sprog og sprogbrug
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Sprogtilegnelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Kultur- og samfundsforhold
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Efter 9. klassetrin
Kommunikative færdigheder
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Sprog og sprogbrug
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Sprogtilegnelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Kultur- og samfundsforhold
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Efter 10. klassetrin
Kommunikative færdigheder
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Sprog og sprogbrug
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Sprogtilegnelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Kultur- og samfundsforhold
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Læseplan for faget tysk
Tysk 7.-10. klassetrin
Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens progression over tre forløb. Tyskundervisningen skal dog betragtes som et samlet hele fra 7. til 9./10. klasse uden mærkbare overgange mellem forløbene.
Undervisningen skal i et forløb omfatte samtlige fire centrale kundskabs- og færdighedsområder. Områderne er indbyrdes afhængige og bør derfor integreres i de enkelte undervisningsforløb.
Undervisningen bygger på, at eleverne bl.a. fra dansk og engelsk allerede har en kunnen, viden og erfaring med hensyn til at lære, til sprog og sprogbrug, til begreber, til forståelse af deres omverden samt til brug af it.
Eleverne opbygger igennem hele forløbet deres selvtillid som sprogbrugere og deres forståelse af gode arbejds- og samarbejdsformers betydning for sprogtilegnelsen. Der skiftes således mellem forskellige organisationsformer (individuelt, par, gruppe, klasse) afhængig af emnet/indholdet og aktiviteternes art.
De sproglige aktiviteter tilrettelægges således, at eleverne møder en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk. Praktisk musiske arbejds- og udtryksformer indgår i de sammenhænge, hvor de kan tilføre undervisningen en yderligere dimension.
1. forløb – 7. klassetrin
Undervisningen omfatter samtlige kommunikative færdigheder med hovedvægten på lytte- og talefærdighed.
Indholdet bør omfatte en variation af aldersrelevante tekster, emner og aktiviteter.
Kommunikative færdigheder
Eleverne skal arbejde med at
Sprog og sprogbrug
Elevernes sproglige iagttagelser er udgangspunkt for sammenligninger mellem dansk og tysk sprog og sprogbrug.
Den kommunikative situation er bestemmende for ordvalg og grammatik, og derfor er grammatikken underordnet sprogbrugen.
Undervisningen i 1. forløb omfatter især
Sprogtilegnelse
Eleverne udvikler deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig tysk.
Eleverne skal arbejde med at
Kultur- og samfundsforhold
Hovedvægten i indholdet lægges på det nære miljø, herunder dagligliv og levevilkår.
Sammenligninger mellem tysk kultur og elevernes egen kultur indgår i undervisningen. Af kristne højtider lægges vægt på jul med dertil hørende tekster, salmer og traditioner.
Undervisningen i 1. forløb omfatter især
2. forløb – 8.-9. klassetrin
Sproget som kommunikationsmiddel og som udtryk for tysk kultur er i centrum.
Indholdet bør omfatte en variation af aldersrelevante emner, tekster og aktiviteter.
Kommunikative færdigheder
Eleverne skal arbejde med at
Sprog og sprogbrug
Eleverne arbejder med sproglig opmærksomhed, således at de bliver i stand til at forstå, hvordan brugen af tysk skifter alt efter hensigt, situation og emne. Eleverne udvider deres aktive ordforråd i takt med de emner og situationer, som undervisningsindholdet kræver.
Arbejdet med sprogiagttagelse og grammatik integreres så vidt muligt i såvel tekstarbejde som i mundtlig og skriftlig fremstilling.
Undervisningen i 2. forløb omfatter især
Sprogtilegnelse
Eleverne styrker deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig tysk. Dette sker bl.a. ved, at de opsøger og udnytter de muligheder, der er for at bruge tysk i og uden for skolen, samt ved at de anvender deres erfaringer fra arbejdet med andre fremmedsprog.
Eleverne skal arbejde med at
Kultur og samfundsforhold
Eleverne udbygger deres viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande. Sammenligninger med danske forhold indgår i dette arbejde.
Emneområderne kan fx være aktuelle problemstillinger, natur- og miljøforhold, skoleliv, fritidsliv, arbejdsliv, brug af medier og kulturelle erfaringer, herunder elementer af tysksproget ungdomskultur.
Af kristne højtider lægges vægt på påske med dertil hørende tekster, salmer og traditioner.
I arbejdet inddrages historiske og geografiske perspektiver for at belyse nutidige kultur- og samfundsforhold.
Eleverne bør have mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af tysk er en reel nødvendighed, fx gennem skolekontakt, elektronisk post, studieture, udvekslingsrejser eller møde med tysktalende i og uden for skolen.
Undervisningen i 2. forløb omfatter især
3. forløb – 10. klassetrin
Sproget som et kommunikationsmiddel er i centrum.
Eleverne skal have mulighed for at møde et udbud af alderssvarende tekster, emner og aktiviteter. Undervisningen skal tilgodese en større modenhed i elevgruppen og lægge op til, at eleverne får mulighed for at fordybe sig og arbejde mere selvstændigt.
Kommunikative færdigheder
Eleverne skal arbejde med at
Sprog og sprogbrug
Eleverne arbejder med sprogiagttagelse, således at de kan benytte sproget relevant i forhold til situationen, fx i overensstemmelse med gængse sociale normer i tysktalende lande.
Undervisningen i 3. forløb omfatter især
Sprogtilegnelse
Eleverne styrker deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig tysk. Dette sker bl.a. ved, at de opsøger og udnytter de muligheder, der er for at bruge tysk i og uden for skolen, samt ved at de anvender deres erfaringer fra arbejdet med andre fremmedsprog.
Eleverne skal arbejde med at
Kultur og samfundsforhold
Eleverne udbygger deres viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande. Sammenligninger med danske forhold indgår i dette arbejde.
Emneområderne kan fx være aktuelle problemstillinger, elementer af tysksproget ungdomskultur, uddannelse og erhverv, miljøspørgsmål, minoriteter og menneskerettigheder.
I arbejdet inddrages historiske og geografiske perspektiver for at belyse nutidige samfunds- og kulturforhold.
Eleverne bør have mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af tysk er en reel nødvendighed, fx gennem skolekontakt, elektronisk post, studieture, udvekslingsrejser eller møde med tysktalende i og uden for skolen.
Undervisningen i 3. forløb omfatter især
Bilag 1: Uddrag af ”Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.”
Lov nr. 665 af 27. juni 2005
§ 1 a. Skolen fastsætter slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner.
Stk. 2. Skolen udarbejder undervisningsplaner for de fagområder og emner, der er nævnt i stk. 1. Undervisningsplanerne skal angive udviklingen hen mod slutmålene, beskrive, på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder og emner, samt beskrive, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling.
Stk. 3. Skolen fastsætter mål for undervisningen i dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb (delmål).
Stk. 4. I det omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 3, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de slutmål henholdsvis trinmål (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen.
I lovens § 2, stk. 4, fastsættes, at kravene om slutmål, delmål og undervisningsplaner i § 1 a, for så vidt angår undervisningen i dansk, regning/matematik og engelsk, senest skal være opfyldt den 1. august 2006, for nyoprettede skoler dog den 1. januar 2007. Kravene om slutmål, delmål og undervisningsplaner i § 1 a, for så vidt angår undervisningen i geografi, biologi og fysik/kemi, skal senest være opfyldt den 1. august 2007, for nyoprettede skoler dog den 1. januar 2008. Kravene om slutmål og undervisningsplaner i § 1 a for skolens øvrige undervisning skal senest være opfyldt den 1. august 2008, for nyoprettede skoler dog den 1. januar 2009. Kravene om evaluering og opfølgningsplan i § 1 b og § 1 c skal senest være opfyldt den 1. august 2008.
Teksten er hentet fra:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/A20050066529-REGL
Bilag 2: Uddrag af ”Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål og trinmål)” ang. prøver i tysk.
I lovforslag nr. 185 om afgangsprøver m.v. på de frie skoler indgår tysk i fagblokken af humanistiske fag sammen med kristendomskundskab, historie og samfundsfag. Der udtrækkes ét fag fra denne blok til prøve hvert år.
Folkeskolens afgangsprøve
Tysk
4.1. Prøven er mundtlig.
4.2. Der opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne skal omfatte 30-40 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives ikke-skrevet materiale, for eksempel billeder, lyd og video.
4.3. Prøveoplægget består af skrevet og talt tysk, eventuelt kombineret med billedmateriale. Det skrevne oplæg skal have en længde af ca. 1 normalside og det talte oplæg en varighed af 2½-4 minutter. Oplægget skal have indholdsmæssig sammenhæng med det opgivne stof og være ukendt for eleven.
4.4. Eleven får 20 minutters forberedelsestid og må anvende ordbøger, herunder elektroniske, og tage notater til brug for eksaminationen
4.5. Prøven foregår på tysk. Den består i elevens redegørelse for det ukendte oplæg samt en samtale om indholdet, hvori også relevante dele af det opgivne stof inddrages. Der prøves i kommunikative færdigheder, herunder lytte- og læseforståelse samt mundtlig sprogfærdighed. Der lægges vægt på, at eleven kan udtrykke sig forholdsvis klart i et enkelt sprog. Der gives én karakter.
10.-klasse-prøven
Tysk
4.4.1. Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig.
4.4.2. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i skriftlig fremstilling. Til besvarelsen gives der 3 timer. Eleven skal i overensstemmelse med opgaven kunne udtrykke sig forståeligt og hensigtsmæssigt i en sammenhængende skriftlig fremstilling, der i det væsentlige er sprogligt korrekt. Der gives én karakter.
4.4.3. Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes ordbøger og grammatiske oversigter.
Ved brug af computer må der alene anvendes tekstbehandling med stavekontrol, synonymordbog og elektroniske ordbøger.
4.4.4. Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne skal omfatte 50-60 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives ikke-skrevet materiale, for eksempel billeder, lyd og video.
4.4.5. Prøveoplægget består af skrevet og talt tysk, eventuelt kombineret med billedmateriale. Det skrevne oplæg skal have en længde af ca. 1 normalside og det talte oplæg en varighed af 2½-4 minutter. Oplægget skal have indholdsmæssig sammenhæng med det opgivne stof og være ukendt for eleven.
4.4.6. Eleven får 20 minutters forberedelsestid og må anvende ordbøger, herunder elektroniske, og tage notater til brug for eksaminationen.
4.4.7. Prøven foregår på tysk. Den består i elevens redegørelse for det ukendte oplæg samt en samtale om indholdet, hvori også relevante dele af det opgivne stof inddrages. Der prøves i kommunikative færdigheder, herunder lytte- og læseforståelse samt mundtlig sprogfærdighed. Der lægges vægt på, at eleven kan udtrykke sig klart, herunder i det væsentlige sprogligt korrekt. I vurderingen indgår elevens kendskab til kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande. Der gives én karakter.
Teksten er hentet fra:
http://www.retsinfo.dk/DELFIN/HTML/B2005/0073705.htm
Bilag 3: Gode links
Folkeskolens Fælles Mål for tysk:
http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/tysk/formaal.html
Tysk-sektionen på emu-undervisningsportalen:
http://www.emu.dk/gsk/fag/tys/index.jsp
Undervisningsministeriets fagkonsulent i tysk:
http://www.enu.dk/gsk/fag/tys/uvm/
Fælles Mål, Faghæfte 17, Tysk, Undervisningsministeriet 2004
Vejledning til prøverne i tysk:
http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Tysk/proever.html