Skolen følger Fællesmål II-udkastet.
Opdatering vil følge i skoleåret 2008 / 2009.
Johannesskolen underviser i faget samfundsfag på 8. klassetrin (1 time ugtl.) og 9. klassetrin (2 timer ugtl.). Undervisningen afsluttes med FSA efter alm. gældende regler.
Signalement af faget samfundsfag
Der undervises i samfundsfag på 8.-10. klassetrin.
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:
Politik – Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Økonomi – Produktion, arbejde og forbrug
Sociale og kulturelle forhold – Socialisering, kultur og identitet
I samfundsfag skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de tre områder udvikles som en helhed gennem undervisningen både i faget samfundsfag, og når samfundsfag indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i samfundsfag bygger bl.a. på kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i faget historie.
De centrale kundskabs– og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at
§ opnå viden om samfundet og dets historiske forandringer
§ forstå sig selv som en del af samfundet, som man både påvirkes af og kan påvirke
§ placere eget og andres hverdagsliv i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv
§ udvikle deres personlige værdigrundlag med henblik på at forholde sig til aktuelle problemstillinger og få lyst til aktiv deltagelse i samfundet
§ analysere, tolke og vurdere samfundsforhold og konflikter og formidle resultaterne
Fagformål for faget samfundsfag
Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund.
Stk. 2. Eleverne skal udvikle kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv.
Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier.
Slutmål 9. klassetrin
Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
§ redegøre for forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform
§ redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie, for parlamentarisme og for samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark
§ give eksempler på hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt
§ anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare politiske udsagn i den offentlige debat
§ se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser
§ reflektere over Danmarks deltagelse det europæiske samarbejde i EU i et demokratisk perspektiv
§ reflektere over mediernes rolle i den politiske proces og i samfundet
§ reflektere over retsstatens betydning for demokratiet
§ reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
§ redegøre for hovedtræk i udviklingen i dansk erhvervs- og produktionsstruktur herunder centrale aktører på arbejdsmarkedet og deres interesser
§ redegøre for det økonomiske kredsløb og markedsmekanismen
§ redegøre for dansk blandingsøkonomi i en økonomisk globalisering
§ redegøre for centrale velfærdsprincipper og typer af velfærdsstater
§ redegøre for bæredygtig udvikling set i lyset af økonomisk vækst og miljø
§ forstå og forklare udsagn om økonomi set i forhold til forskellige aktørers interesser og ideologier
§ reflektere over statens og den enkeltes menneskelige og økonomiske ansvar i forhold til rige landes forpligtelse og muligheder i forhold til at tage ansvar for fordelingen af goderne
§ reflektere over menneskesynets og økonomiens betydning for økonomisk omfordeling i det danske velfærdssamfund
§ reflektere over den økonomiske udviklings betydning for naturgrundlaget samt anvendelsen og forvaltningen heraf
§ diskutere mulige handlinger i relation til virkninger af økonomiens globalisering
Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
§ gøre rede for væsentlige sociale institutioner, grupper og fællesskaber i det moderne samfund
§ give eksempler på, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og giver anledning til konflikter imellem dem
§ gøre rede for, hvordan værdier og normer dannes i et samspil mellem mennesker
§ sætte sig ind i værdier, der ligger til grund for forskellige religioner, normer og livsformer
.
§ forklare hvordan institutioner for uddannelse og kultur bidrager til socialisering og medborgerskab
§ give samfundsmæssige forklaringer på udviklingen af sociale grupper og gruppeidentiteter
§ reflektere over betydningen af egne og andres stereotype opfattelser af forskellige grupper samt mediernes indflydelse på meningsdannelsen
§ vurdere sociale og kulturelle forskelles betydning for den globale sameksistens
Færdigheder på tværs af de tre områder
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
§ fremskaffe, anvende og forholde sig til statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger blandt andet gennem egne observationer og spørgemetoder
§ indgå sagligt i en demokratisk debat om samfundsmæssige problemstillinger og løsningsmuligheder
(Juni 2008)