Læseplan for fysik/kemi gældende fra august 2008
Formål for faget fysik/kemi
Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt i fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, vi er en del af.
Stk.2. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers undren, interesse, og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder samt indgå i et samarbejde for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet.
Stk.3. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for Guds skaberværk, herunder brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal med baggrund i den bibelske forståelsesramme give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede.
Slutmål for faget fysik/kemi
Efter 9./10. klassetrin
Fysikkens og kemiens verden
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
§ benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser
§ kende til udvalgte stoffers kredsløb i naturen.
Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
§ kende til udviklingen i den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser
§ kende til forskellige forestillinger om universets opbygning og udvikling
§ kende til væsentlige træk ved den teknologiske udvikling.
Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
§ gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning
§ beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger
§ beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet, herunder inddrage menneskets ansvarlighed for naturen
§ beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet.
Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
§ identificere og formulere relevante spørgsmål samt opstille enkle hypoteser
§ planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter
§ vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven.
Delmål for faget fysik/kemi
Efter 8. klassetrin
Fysikkens og kemiens verden
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
§ anvende enkle fysiske og kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener som regnbuen, elektricitet i hjemmet og korrosion
§ kende til enkle modeller, herunder forestillingen om, at alt stof er opbygget af partikler
§ beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser samt enkle træk i det periodiske system
§ kende nogle generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, som tilstandsformer, ledningsevne og surhedsgrad
§ kende til eksempler på fysisk/kemiske beskrivelser af fænomener i naturen, herunder vejrfænomener og jordens magnetfelt
§ kende jordens og månens bevægelser og nogle af de virkninger, der kan iagttages på jorden som årstider, tidevand og formørkelser
§ beskrive og forklare energioverførsel som fotosyntese, ånding og elektrisk energioverførsel
§ kende udvalgte stoffers kredsløb i naturen som kulstof, nitrogen og vand.
Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
§ kende til nogle forestillinger om stofopbygning, herunder det periodiske system
§ kende nogle tidligere kulturers forestilling om universets opbygning
§ kende nutidens forestilling om solsystemets opbygning
§ beskrive forhold, hvor udviklingen af teknologi er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden.
Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
§ kende til fordele og ulemper ved udnyttelsen af forskellige energiformer, herunder vedvarende energikilder
§ give eksempler på, at der ved fremstilling af energi ofte produceres stoffer og varme, der påvirker miljøet
§ beskrive og forklare energioverførsel ved udvalgte eksempler fra teknikken, som transport og brændselsceller
§ beskrive udvalgte produkters og materialers vej fra fremstilling til bortskaffelse
§ gøre rede for, hvorledes anvendelse af materialer kan påvirke ressourceforbruget, miljøet og affaldsmængden
§ kende eksempler på produktionsprocesser og delprocesser, heraf som gæring og katalyse
§ kende til eksempler på elektronisk styring i hverdagen
§ anvende it-baserede redskaber til dataopsamling og præsentation som temperaturregistrering og adgangskontrol.
Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
§ formulere spørgsmål og indsamle relevante data
§ planlægge og gennemføre praktiske og teoretiske undersøgelser -alene eller i et samarbejde med andre
§ fremlægge eksempler på fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde.
Efter 9. klassetrin
Fysikkens og kemiens verden
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
§ anvende fysiske, kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener som krystalformer, additiv farveblanding og nordlys
§ redegøre for anvendelse af modeller og simuleringer som led i en beskrivelse af fænomener og sammenhænge som lydens udbredelse, flyvning og stjernehimlen
§ beskrive eksempler på kemiske forbindelser og deres indbyrdes reaktion
§ forklare principper i det periodiske system
§ kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser
§ forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet.
Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
§ kende til udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder
§ redegøre for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen
§ kende til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling
§ gøre rede for, hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at forklare sin egen placering i universet
§ kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige
§ kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden
§ kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder.
Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
§ beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning
§ kende argumenter for og imod omlægning af samfundets energiforsyning
§ kende til udvalgte ressourcer som aluminium og olie samt deres vej gennem produktionssystemet
§ beskrive energiomsætninger i blandt andet kraftværker og transportmidler, herunder tab i energikvalitet
§ beskrive energiomsætning ved udvalgte vedvarende energikilder som solfanger, vandkraft og biogas
§ kende til industriel produktion af nogle af hverdagslivets produkter og materialer
§ kende eksempler på udvinding af ressourcer, og hvorledes miljøet påvirkes af denne udvinding
§ sammenligne forskellige metoder til fremstilling af samme produkt som papir, gødningsstoffer og konserveret mad samt kende til handlemuligheder i forhold til forskellige produktionsprocessers påvirkning af miljøet
§ sammenligne og argumentere for fordele og ulemper ved forskellige produktionsprocesser
§ kende til eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen som mikrobølgeovn og vaskepulver
§ kende til enkle principper for transmission af information over store afstande som satellitter, analog og digital transmission
beskrive virkning af ioniserende stråling på levende væv som sundhedssektorens brug af strålebehandling og røntgenfotografering.
Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
§ formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater samt vurdere eksperimenters usikkerheder og teoriers holdbarhed
§ vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr
§ benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde samt blive i stand til at forholde sig kritisk over for de teorier og modeller, de præsenteres for
§ vælge hensigtsmæssige arbejdsmetoder og evaluere deres resultater - alene eller i et samarbejde med andre
§ vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven.
Efter 10. klassetrin
Fysikkens og kemiens verden
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
§ anvende fysiske og kemiske begreber til at beskrive, forklare og forudsige fænomener
§ benytte enkle modeller til at beskrive fænomener og sammenhænge som lysets natur, radioaktiv henfald og termisk isolering
§ beskrive udvalgte stofegenskaber og stofomdannelse ved forskellige forbindelser mellem atomer
§ kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser
§ redegøre for kemiske stoffer, materialer eller substanser på et udvalgt område som ernæring og landbrug
§ analysere menneskeskabte indgreb i stofkredsløb som ændringer i ozonlaget og gødskning.
Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
§ kende til udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder
§ redegøre for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen
§ kende til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling
§ gøre rede for, hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at forklare sin egen placering i universet
§ kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige
§ kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden
§ kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder.
Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
§ vurdere energiplaner, blandt andet ud fra begreber som virkningsgrad, energikvalitet og bæredygtig udvikling
§ kende til udvalgte ressourcers vej gennem produktionssystemet
§ beskrive og forklare eksempler på energioverførsler med brug af begreber som virkningsgrad og energikvalitet
§ kende udvalgte detaljer i en eller flere produktionsvirksomheder
§ kende til handlemuligheder i forhold til forskellige produktionsprocessers påvirkning af miljøet
§ sammenligne og argumentere for fordele og ulemper ved forskellige produktionsprocesser ud fra blandt andet ressource- og energiforbrug, effektivitet samt det fysiske arbejdsmiljø
§ kende til enkle principper for transmission af information over store afstande
§ beskrive virkning af ioniserende stråling på levende væv.
Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
§ formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater samt vurdere eksperimenters usikkerheder og teoriers holdbarhed
§ vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr
§ benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde samt at blive i stand til at forholde sig kritisk over for de teorier og modeller, de præsenteres for
§ vælge hensigtsmæssige arbejdsmetoder og evaluere deres resultater - alene eller i et samarbejde med andre
§ vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven.
Læseplan for faget fysik/kemi
Undervisningen i fysik/kemi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik.
Fysik/kemi beskæftiger sig med fænomener i naturen, i hverdagen, i samfundet og i teknikken, der kan beskrives ved hjælp af fysiske og kemiske begreber. Endvidere behandles udviklingen af erkendelse som samspillet mellem teori, observationer, undersøgelser og eksperiment.
Undervisningen baseres på mundtlig kommunikation i samspil med elevernes egne eksperimenter og undersøgelser, hvilket omfatter en grundig og varieret behandling før og efter de praktiske og eksperimentelle aktiviteter. Elevernes formidling af viden og resultater af det praktiske og eksperimentelle arbejde skal derfor indgå i undervisningen med henblik på, at eleverne udvikler sprog og begreber.
Arbejdet i undervisningen skal omfatte forskellige opgavetyper, der giver anledning til større og mindre grad af elevmedindflydelse samt mulighed for varierede arbejdsformer.
De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:
§ Fysikkens og kemiens verden
§ Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
§ Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
§ Arbejdsmåder og tankegange.
1. forløb – 7.-8. klassetrin
Fysikkens og kemiens verden
Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes hverdag og de fænomener, som er en naturlig del af denne.
Der arbejdes med begrebsdannelse, brug af et passende fagsprog, forståelse af modellers funktion, nytte og begrænsninger samt naturfagenes måde at systematisere og beskrive verden på.
Undervisningen omfatter især
§ fænomener, der kan beskrives ved hjælp af fysiske og kemiske processer og begreber
§ fænomener, der fremkalder sanseindtryk
§ vores solsystem samt Jordens, de øvrige planeters og Månens bevægelser
§ eksempler på energioverførsel
§ generelle stofegenskaber
§ eksempler på brugen af modeller, herunder forestillingen om, at alt stof er opbygget af små partikler
§ sammenhængen mellem det begrænsede antal grundstoffer, som verden er opbygget af, og kemiske forbindelsers mangfoldighed
§ et eller flere fysiske eller kemiske kredsløb i naturen.
Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
I undervisningen indgår eksempler på, hvordan naturvidenskabelig erkendelse skabes og udvikles.
Undervisningen omfatter især
§ grundlæggende træk i historiske og nutidige verdensbilleder og menneskets placering heri
§ eksempler på udvikling af forestillinger om verdens fysiske og kemiske opbygning
§ eksempler på teknologiudvikling i samspil med udvikling af kemisk og fysisk erkendelse
§ enkle eksempler på vekselvirkning mellem observation, undersøgelse og teori som middel til udvidelse af erkendelse i naturvidenskaberne.
Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
I forløbet skal kompleksiteten øges i de problemstillinger, som eleverne arbejder med. Dette gælder både inden for fagenes begrebsapparat og i samfundsmæssige sammenhænge.
Teorier inddrages i undervisningen, når de giver eleverne mulighed for en mere nuanceret forståelse og behandling af de emner og problemstillinger, der arbejdes med.
Undervisningen omfatter især
§ egenskaber ved nogle stoffer og materialer, der omgiver os i vort dagligliv
§ enkle eksempler på, hvorledes menneskelig aktivitet kan påvirke miljøet gennem udvinding af naturressourcer
§ eksempler på, hvordan ændringen af fysiske og kemiske forhold i miljøet kan have betydning for mennesker, dyr og planter
§ udvalgte produkters og materialers vej fra fremstilling til bortskaffelse
§ enkle produktionsprocesser eller dele heraf
§ overskuelige eksempler på elektronisk styring i hverdagen
§ eksempler på samfundets anvendelse af energi til transport, i industrien og i boligen
§ energiproduktion på grundlag af fossile brændsler og vedvarende energikilder
§ følgevirkninger af forskellige former for energiproduktion.
Arbejdsmåder og tankegange
Eleverne skal tilegne sig og afprøve fagets arbejdsmåder og tankegange. De skal i opgaver, der er tæt knyttet til deres hverdag, udvikle kendskab til grundlæggende arbejdsmåder og tankegange, som benyttes i naturvidenskaberne.
Eleverne arbejder med at
§ udvikle redskaber til gennemførelse af undersøgelser med praktisk og teoretisk indhold
§ planlægge og gennemføre egne undersøgelser
§ formulere og formidle den fysiske og kemiske viden, de har opnået gennem praktiske og teoretiske undersøgelser
§ benytte fysiske og kemiske sammenhænge i statiske og dynamiske modeller
§ indsamle og behandle data.
2. forløb – 9. klassetrin
Fysikkens og kemiens verden
Med baggrund i fænomener, som er en naturlig del af elevernes hverdag, arbejdes der med sammenhænge, der er mere komplekse end i 1. fase.
Med udgangspunkt i elevernes øgede omverdensforståelse arbejdes der i undervisningen med mere komplicerede begreber, modeller, systematiske beskrivelser samt et mere konsekvent fagsprog end i det foregående forløb.
Undervisningen omfatter især
§ fysiske og kemiske arbejdsmetoder i forbindelse med praktiske og undersøgende aktiviteter
§ anvendelse af fysiske og kemiske begreber i forbindelse med beskrivelse af praktiske og undersøgende aktiviteter
§ forskellige modeller og simuleringer til at undersøge og beskrive fysiske eller kemiske hændelser og sammenhænge
§ organiske og uorganiske forbindelser samt kemisk reaktion mellem forskellige stoffer
§ centrale principper i det periodiske system, hvor der lægges vægt på systematikken
§ ioniserende stråling og nogle enkle atomkerneprocesser
§ forklaringer og dertil knyttede analyser af menneskets indgreb i naturens stofkredsløb og den deraf følgende påvirkning af miljøet.
Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
I undervisningen indgår eksempler på, hvordan erkendelsen inden for naturvidenskaberne skabes og udvikles i et samspil med den øvrige kultur.
Naturvidenskabelig erkendelse er en proces, der er i udvikling, og dette indebærer muligheder for ændringer i den nuværende opfattelse af naturfaglig viden.
Undervisningen omfatter især
§ historiske og nutidige forestillinger om universets opbygning og udvikling samt menneskets forsøg på at forklare sin egen placering i universet
§ udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder
§ eksempler på, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser kan give øget indsigt i fænomener og sammenhænge i naturen
§ eksempler på, at udviklingen af erkendelsen i videnskabsfagene har ændret menneskehedens syn på den fysiske omverden
§ eksempler på den teknologiske udvikling i samspil med naturvidenskaberne.
Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
I forløbet skal der arbejdes videre med elevernes begreber om energi, ressourcer, produktion og miljø, med anvendelsen af teknik i hverdagens apparater og med forskellige former for stråling.
Den teori, der inddrages i undervisningen, skal fortsat give eleverne mulighed for en mere nuanceret forståelse og behandling af de emner og problemstillinger, der arbejdes med.
Undervisningen omfatter især
§ samfundets energiforsyning med vægt på diskussion af centrale og decentrale muligheder med forskellige energikilder og teknologier
§ energiomsætning ved transport og samfundets energiforsyning med bl.a. behandling af de uundgåelige tab i energikvalitet
§ produktion af udvalgte produkter, hvor der behandles forskellige metoder til fremstilling af samme produkt
§ forskellige produktionsmetoders påvirkning af det omgivende miljø.
§ eksempler på anvendelse af teknik i hverdagens apparater og produkter
§ principper for transmission af information over store afstande
§ ioniserende stråling med vægt på virkningen på levende væv.
Arbejdsmåder og tankegange
Eleverne skal tilegne sig redskaber og metoder til selv at kunne formulere og gennemføre egne projekter, der inddrager fagets praktiske og teoretiske dimensioner. I denne sammenhæng skal eleverne belyse områder fra fysikkens og kemiens samfundsmæssige og kulturelle betydning.
Eleverne skal arbejde med at
§ opstille hypoteser, foreslå og gennemføre egne undersøgelser og eksperimenter
§ benytte statiske og dynamiske modeller, der i stadig større grad understøtter deres brug af fagets begreber
§ foretage kvalificerede valg af metoder og udstyr ved indsamling og behandling af data
§ formulere og videregive den fysiske og kemiske viden, de har opnået gennem arbejdet med teori og eksperimenter.
3. forløb – 10. klassetrin
Fysikkens og kemiens verden
I 10. klasse lægges der vægt på faglig fordybelse, overblik og på forståelse af større sammenhænge.
Aktuelle emner belyses på baggrund af viden om og erfaringer med brugen af fysiske og kemiske begreber til beskrivelse og forklaring af fænomener i naturen, i hverdagen, i samfundet og i teknikken.
Undervisningen omfatter især
§ fysiske og kemiske arbejdsmetoder i forbindelse med praktisk undersøgende aktiviteter af øget kompleksitet
§ ioniserende stråling og nogle enkle atomkerneprocesser
§ udvalgte stofegenskaber
§ udvalgte kemiske reaktioner
§ aktuelle emner eller temaer, der rummer mulighed for både faglig dybde og belysning af samfundsrelevante sammenhænge
§ eksemplariske stofkredsløb og analyser af konsekvenser af menneskeskabte indgreb i naturens stofkredsløb.
Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
Arbejdet i undervisningen med eksempler på, hvordan erkendelsen inden for naturvidenskaberne skabes og udvikles i et samspil med den øvrige kultur, udviser nu en større kompleksitet end i 9. klasse.
Undervisningen omfatter især
§ historiske og nutidige eksempler på grundlæggende træk i det naturvidenskabelige verdensbillede og menneskets placering heri
§ forestillinger om universets opbygning og udvikling samt menneskets forsøg på at forklare sin egen placering i universet
§ eksempler på sammenspil mellem den teknologiske udvikling, naturvidenskaberne og menneskets syn på omverdenen
§ beskrivelser af grundstoffer og kemiske forbindelser som menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen.
Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
Elevernes forståelse af begreberne energi, ressourcer, produktion og miljø samt anvendelsen af teknik i hverdagen er også i 3. forløb et udgangspunkt for undervisningen.
Eleverne skal have mulighed for at foretage valg og træffe beslutninger om naturfaglige emner og problemstillinger. Dette opnås bl.a. gennem forståelse og behandling af miljø-, energi- eller sundhedsproblemer ud fra en fysisk og kemisk synsvinkel.
Undervisningen omfatter især
§ energiplaner
§ produktionsprocesser
§ transmission over store afstande
§ ioniserende stråling.
Arbejdsmåder og tankegange
Eleverne skal udvikle brugen af redskaber og metoder. De skal selv formulere og gennemføre egne projekter, der inddrager fagets praktiske og teoretiske dimensioner. Eleverne skal på denne baggrund kunne belyse fysikkens og kemiens samfundsmæssige og kulturelle betydning.
Eleverne arbejder med at
§ gennemføre projekter, hvor de opstiller hypoteser, planlægger og gennemfører egne undersøgelser
§ formidle deres undersøgelsesresultater i medier, som de finder egnet til formålet
§ foretage kvalificerede valg af metoder og udstyr ved indsamling og behandling af data.
Bilag 1: Uddrag af ”Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.”
Lov nr. 665 af 27. juni 2005
§ 1 a. Skolen fastsætter slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner.
Stk. 2. Skolen udarbejder undervisningsplaner for de fagområder og emner, der er nævnt i stk. 1. Undervisningsplanerne skal angive udviklingen hen mod slutmålene, beskrive, på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder og emner, samt beskrive, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling.
Stk. 3. Skolen fastsætter mål for undervisningen i dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb (delmål).
Stk. 4. I det omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 3, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de slutmål henholdsvis trinmål (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen.
I lovens § 2, stk. 4, fastsættes, at kravene om slutmål, delmål og undervisningsplaner i § 1 a, for så vidt angår undervisningen i dansk, regning/matematik og engelsk, senest skal være opfyldt den 1. august 2006, for nyoprettede skoler dog den 1. januar 2007. Kravene om slutmål, delmål og undervisningsplaner i § 1 a, for så vidt angår undervisningen i geografi, biologi og fysik/kemi, skal senest være opfyldt den 1. august 2007, for nyoprettede skoler dog den 1. januar 2008. Kravene om slutmål og undervisningsplaner i § 1 a for skolens øvrige undervisning skal senest være opfyldt den 1. august 2008, for nyoprettede skoler dog den 1. januar 2009. Kravene om evaluering og opfølgningsplan i § 1 b og § 1 c skal senest være opfyldt den 1. august 2008.
Teksten er hentet fra:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/A20050066529-REGL
Bilag 2: Uddrag af ”Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål og trinmål)”
6. Naturfag
Fysik/kemi og biologi (9. klasse)
6.1. Prøven er skriftlig og praktisk/mundtlig.
6.2. Den skriftlige del af prøven består af et opgavesæt i hvert af fagene fysik/kemi og biologi. Opgaverne løses med en ½ time til hvert fag.
6.3. Eleven prøves i forståelse og anvendelse af faglige begreber inden for fagenes slutmål. Der må ikke benyttes medbragte hjælpemidler.
6.4. Der gives én karakter for besvarelsen i hvert af fagene fysik/kemi og biologi.
6.5. Den praktisk/mundtlige del af prøven er en fælles prøve i fagene fysik/kemi og biologi.
6.6. Til den praktisk/mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagenes centrale kundskabs- og færdighedsområder:
Fysik/kemi
a. Fysikkens og kemiens verden.
b. Udvikling i naturvidenskabelige erkendelse.
c. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund.
d. Arbejdsmåder og tankegange.
Biologi
a. De levende organismer og deres omgivende natur.
b. Miljø og sundhed.
c. Biologiens anvendelse.
d. Arbejdsmåder og tankegange.
Det opgivne stof skal være afpasset under hensyntagen til undervisningens omfang i de enkelte fag.
6.7. Den praktisk/mundtlige prøve afholdes efter skolens bestemmelse på en af følgende måder:
A. Eleven arbejder med en naturfaglig opgave, som skal indeholde både praktiske og teoretiske elementer. Opgaverne udarbejdes af fagenes lærer/lærere og skal omfatte fagområder inden for fysik/kemi og biologi. Eleven prøves i at anvende begreber inden for både fysik/kemi og biologi samt i mål fra fagenes arbejdsmåder og tankegange. Medens eleven arbejder, taler lærer/lærere og censor med eleven om opgavens løsning samt vurderer elevens forståelse og anvendelse af fagenes begreber, arbejdsmåder og tankegange. Prøven varer 2 timer, inkl. karakterfastsættelse, og tilrettelægges således, at op til ca. 6 elever arbejder samtidigt, men individuelt.
B. Prøven tager udgangspunkt i et flerfagligt naturfagsemne inden for fysik/kemi og biologi. Ved undervisningens slutning vælger eleverne i samråd med fagenes lærere et antal emner, som eleverne har arbejdet med. Læreren/lærerne udarbejder opgaver i relation til de valgte emner. Opgaverne fordeles ved lodtrækning blandt eleverne, jf. § 11, stk. 4, i bekendtgørelse om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser. Eleverne får 1 dags forberedelsestid til det praktiske og teoretiske arbejde med opgaven. Forberedelsen kan foregå i samarbejde mellem flere elever. Eleven prøves i at anvende begreber inden for både fysik/kemi og biologi samt i mål fra fagenes arbejdsmåder og tankegange. Prøven består i elevens redegørelse for det praktiske arbejde, hvori også relevant materiale fra undervisningen kan inddrages, samt i en samtale. I samtalen indgår elevens forståelse og anvendelse af fagenes begreber, arbejdsmåder og tankegange. Prøven varer 20 minutter inkl. karakterfastsættelse.
6.8. Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold. Ved skoleårets begyndelse træffer skolen bestemmelse om prøveformen.
6.9. I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på elevens viden om og forståelse af fagenes kernefaglige stof, evnen til at bruge denne viden og forståelse til at belyse de udvalgte naturfaglige emner og problemstillinger samt forståelse af sammenhængene mellem fagene. I bedømmelsen indgår også elevens evne til at vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til den praktiske opgave. Der gives én karakter.
6.6. Fysik/kemi (10. klasse)
6.6.1. Prøven er praktisk/mundtlig.
6.6.2. Der opgives et alsidigt sammensat stofudvalg inden for hvert af områderne:
a. Fysikkens og kemiens verden.
b. Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse.
c. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund.
d. Arbejdsmåder og tankegange.
Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi.
6.6.3. Prøven tager udgangspunkt i en opgave, der skal formuleres så bredt, at flere dele af det opgivne stof indgår. Medens eleven arbejder, taler lærer og censor med eleven om opgavens løsning. Der afsluttes med en uddybende samtale om såvel den praktiske udførelse af opgaven som relevant stof i tilknytning til den.
6.6.4. Prøven varer 2 timer, inkl. karakterfastsættelse, og tilrettelægges således, at op til ca. 6 elever arbejder samtidigt, men individuelt.
6.6.5. Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes.
6.6.6. Der prøves i viden om og indsigt i fysiske og kemiske forhold samt i at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske eksperimenter. Der lægges vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge. Der gives én karakter.«
Teksten er hentet fra:
http://www.retsinfo.dk/DELFIN/HTML/B2005/0073705.htm
Bilag 3: Gode links
Folkeskolens Fælles Mål for fysik/kemi:
http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Fysik_kemi/formaal.html
Faghæfte nr. 16 for fysik/kemi i pdf-format:
http://www.emu.dk/gsk/fag/fys/upload/faghaefte_16_fysik_kemi.pdf
Fysik/kemi-sektionen på emu-undervisningsportalen:
http://www.emu.dk/gsk/fag/fys/index.html
Naturfagskonsulenterne:
http://www.naturfagskonsulenterne.dk/
Undervisningsministeriets fagkonsulent:
http://www.emu.dk/gsk/fag/fys/uvm/index.html